Kunne ikke hente 'https://www.egedalkommune.dk/kalender' indenfor 15 sek.
 
Marked/byfest

Vikinge-marked på Skenkelsø Mølle Museum

STED: Skenkelsø Mølle Museum Maglehøjvej 42, Ølstykke
Fri entré
Print
Vikinge-marked på Skenkelsø Mølle Museum
Oplev en spændende aktivitetsdag med vikinge-tema på Skenkelsø Mølle: Museet får på dagen besøg af vikingegruppen Bifrost , der vil opslå lejr på engen ved siden af møllen.

Årets første mølledag fejres med en spændende aktivitetsdag med vikinge-tema på Skenkelsø Mølle: lørdag d. 4. maj 2024 kl. 10-14.

Museet får på dagen besøg af vikingegruppen Bifrost , der vil opslå lejr på engen ved siden af møllen. Bifrost vikingerne demonstrerer og formidler historien, og arbejder og afprøver forskellige håndværk og metoder fra vikingetiden. Her kan man få indblik i vikingetidens levevis: Du kan opleve både en flintsmed og en grovsmed, der arbejder ved essen. Træskæreren viser eksempler på det gode håndværk, og du kan også selv prøve. Du kan også slå din helt egen vikinge-mønt, men pas på vikingekongen ikke får nys om falskmøntneriet!
Der vil blive vist eksempler på plantefarvning, lege og læderarbejde. Desuden vil der være prøver på vikingmad. Og det forlyder også, at der er set kamplystne vikinger i området, så det tegner til at man på nærmeste hold vil kunne opleve hårdtslående vikingekampe.
De mange aktiviteter er målrettet børn, der selv kan prøve kræfter med vikingeteknikker.

Du kan også opleve museets særudstilling: 'Kunsthåndværk - Patchwork og glas', på 1. salen. Kunstnerkælderens medlemmer udstiller egne værker og giver flotte eksempler på en moderne form for håndarbejde med keramik, glas og stof.

Møllelauget vil fortælle om møllens indretning og vingerne ville snurre. Der kan købes friskmalet mel fra stenkværn. Benyt lejligheden til at besøge museet og få mere at vide om Egedals spændende historie.
Nyd en kop frisklavet kaffe eller te med kage i møllehaven.